• 2018-10-04

    Primera Air konkurs - her er din sidste mulighed for kompensation



    primera air konkurs flyjura

    Flyselskabet Primera Air indstillede al aktivitet tirsdag d. 2.oktober, som følge af en konkursbegæring indsendt til Sø- og Handelsretten d. 1.10.2018. Primera Air har lagt en besked vedrørende ophør af aktiviteterne på deres website.

    Primera Air fløj til populære charterdestinationer som Malaga, Mallorca, Barcelona, Athen, samt flere destinationer i Portugal og Tyrkiet. Primera Air fløj ruterne for især charterselskabet Bravo Tours, hvis islandske ejer også stod bag Primera Air.

    Konkursen medfører en række aflysninger for kommende flyvninger, og bare i dag er der 7 aflysninger i Kastrup lufthavn. Konkursen efterlader passagerer med en stor usikkerhed for, om de nogensinde kan få udbetalt kompensationer for tidligere flyforsinkelser og flyaflysninger.

    Ifølge TV2 har 4421 passagerer overdraget krav til Flyhjælp om udbetaling af kompensation på op til 600 euro pr. passager. Disse krav har nu en meget lille chance for opnå erstatning, ifølge Flyhjælp.
    Men hvis du som uheldig passager mener du har krav på kompensation, som du endnu ikke over overdraget til erstatningsbureauer som Flyhjælp eller flyforsinkelse.dk, kan du som sidste udvej sende det direkte til kurator for konkursboet:

    Advokat Finn Lynge Jepsen
    Stockholmsgade 41
    2100 København Ø
    33376330
    fij@elmann.dk

    Beskriv forsinkelsen/flyaflysningen, og vedlæg dokumentation i form af kopi af flybilletter mv.

    For at en flyaflysning eller forsinkelse giver den uheldige passager krav på kompensation, skal den totale forsinkelse være mere end 2 timer ved flyaflysning, og mere end 3 timer ved forsinkelse, og der må ikke være tale ekstraordinære omstændigheder såsom dårligt vejr. Læs mere om betingelserne for erstatning ved flyforsinkelser her.

    Primera Air har i de seneste 3 måneder haft 697 flyvninger ind/ud af Kastrup, hvoraf 45 var forsinkede mere end 2 timer, eller var aflyst - svarende til 4.3% af flyvningerne. Flertallet af de større selskaber ligger typisk under 2%, med SAS på 1.88% og Norwegian på 1.86%.