Mistet Bagage - tjek dine rettigheder!

Få kompensation ved forsinkede, aflyste eller overbookede fly.

  • 1 Tjek kompensation og opret din sag
    Vi har gjort det nemt for dig - opret din sag på 2 minutter. Udfyld kontakt- og flyinformationer.
  • 2 Vi tager kampen med flyselskabet
    Vores juridiske team kontakter flyselskabet og henter dine penge hjem. Vi går hele vejen i retten!
  • 3 Få op til 4.500 kr. per passager
    Vi udbetaler pengene direkte til din bankkonto.

  • Rettigheder ved forsinket eller mistet bagage

    Hvis din bagage er mistet, forsinket eller ødelagt under flyrejsen, har du ret til erstatning. Oplever du problemer med din bagage, er det vigtigt, at du kan dokumentere problemet.

    Du skal henvende dig til flyselskabet eller flyselskabets Handling Agent i lufthavnen og skaffe en (Property Irregularity Report) PIR-rapport.

    Man vil have brug for din adresse, telefonnummer og en beskrivelse af den manglede bagage. Du vil få en kvittering af rapporten, som dokumentation på at bagagen er beskadiget/forsinket/forsvundet. Hvis din bagage er forsinket i mere end 21 dage, betragtes den som bortkommet.

    I almindelighed dækker rejseforsikring eller indboforsikring typisk erstatning for forsinket, bortkommet eller beskadiget bagage. Har man derfor en forsikring, så bør man forhøre sig hos sit forsikringsselskab for at få udbetalt erstatning.

    Som alternativ skal man senest 21 dage efter, at man har modtaget sin bagage, sende en skriftlig klage til flyselskabet. Heri skal man gøre krav på kompensation for de udgifter man har haft i forbindelse med forsinkelsen og/eller beskadigelsen af ens bagage.

    Du har ret til at få dækket dine reparationsudgifter, hvis din kuffert, taske eller anden bagage blevet beskadiget i forbindelse med flyselskabets håndtering. Hvis kufferten og indholdet er brugt i længere tid, kan der foretages en nedskrivning af erstatningsbeløbet.

    Flypassagerer er berettigede til at købe rimelige fornødenheder, når bagagen er forsinket eller bortkommet. Rimelige fornødenheder kan fx være undertøj, t-shirts, medicin, mobil- eller computeroplader. I definitionen af rimelige fornødenheder bør man have omstændighederne i forbindelse med ens rejse i betragtning. Har du fx et forretningsmøde, bryllup eller begravelse kan leje af et jakkesæt også være acceptabelt.

    Udover at få erstatningskøb dækket, så kan passagerer anmode om økonomisk erstatning for bagage, som ikke er kommet frem. Internationale regler gør, at flyselskabet maksimum skal dække omkring 10.000 kr. af dit erstatningskrav. Din indboforsikring eller rejseforsikring vil ofte dække mere end de internationale regler, hvis din bagage bliver ødelagt eller forsvinder.

    Husk at:

    • Skaffe en PIR-rapport,
    • Kontrollere, at man har dine korrekte kontaktoplysninger og en præcis beskrivelse af din bagage,
    • Klage skriftligt til flyselskabet,
    • Kontakte også dit eget forsikringsselskab – det kan være, at din rejseforsikring eller indboforsikring dækker mere end de internationale regler,
    • Ikke lave dyre erstatningskøb såsom mærkevarer. Det er ikke sikkert, at alle dine udgifter vil blive dækket,
    • Gem kvitteringer for alle dine udgifter.

    Hvis din bagage er forsinket i forbindelse med hjemrejsen, regner man med, at du har adgang til de ting, du har brug for. I dette tilfælde vil omkostninger til rimelige fornødenheder normalt ikke være dækket af hverken flyselskab eller forsikringsselskab.