Sammenlign kompensation ved forsinkede, aflyste eller overbookede fly.
Charterrejser er en pakkerejse, som består af mindst to af følgende ydelser: transport, indkvartering eller anden rejseydelse som eksempelvis billeje eller anden turistmæssig ydelse. Rejsen skal være solgt samlet og have en varighed på over 24 timer.
EU's direktiv om pakkerejser giver dig mange rettigheder, når du bestiller en pakkerejse. I tilfælde af at rejsen aflyses af arrangøren, har kunden ret til at hæve købet og få tilbagebetalt rejsens fulde pris. Alternativt kan kunden deltage i en anden pakkerejse efter eget valg.
Hvis man som kunde i forbindelse med en forsinkelse har lidt det, der i Pakkerejseloven kaldes væsentlig ulempe, har man ret til ikke blot at få refunderet sin betaling, men hertil at modtage et erstatningsbeløb.
Forsinkelser og aflysninger med en varighed på minimum tre timer berettiger til en
kompensation på mellem 250 og 600 euro pr. passager.
Foruden økonomisk kompensation kan du gøre krav på mad, drikke, adgang til telefon
samt evt. betaling af transport og hotelophold (hvis du først kan komme af sted dagen
efter).
Går flyselskabet eller rejseudbyderen konkurs, kan det nemt ødelægge ferien.
Erstatning har du ofte ret til, men dine rettigheder afhænger af flere ting. For eksempel om konkursen sker inden afrejse, eller mens du er af sted. Men dækningen afhænger også af, hvor du flyver fra og til.
Køber du flybilletter direkte hos et flyselskab, er du dækket, hvis flyselskabet går konkurs under din rejse. Det eneste krav er, at billetterne er til flyvninger mellem en dansk og udenlandsk lufthavn.
Din rejse vil så vidt muligt forløbe som planlagt, men det kan være nødvendigt at forkorte eller forlænge din rejse.
Rejsegarantifonden dækker dine udgifter til en ny billet. Du skal dog altid betale en
selvrisiko på 1.000 kr. Arrangøren skal være registreret hos Rejsegarantifonden, for at
dækningen gælder.
Din nye hjemrejse skal for så vidt muligt ske på den dato, som rejsen oprindeligt var
planlagt til.
Går flyselskaber konkurs, inden du er taget af sted? Så er det ikke sikkert, at du kan få dækket
udgifterne til dine flybilletter.
Rejsegarantifondens aktuelle formue er her afgørende for erstatningens størrelse, og du skal
dog altid betale en selvrisiko på 1.000 kr.
Arrangøren skal være registreret hos Rejsegarantifonden, for at dækningen gælder.
Ved et sammensat rejsearrangement forstås to eller flere forskellige typer af rejseydelser med
en eller flere tjenesteydere.
Hvis din rejse ikke kan starte, fordi en rejseudbyder er gået konkurs, er du ikke dækket lige
så godt som ved pakkerejser. Du kan kun få erstattet det beløb, som du har betalt for den del
af rejseydelsen i din ellers sammensat rejse.